EN VINTERDAG VED MARIAGER FJORD
I den barske kolde vinter kom der fra fjordens ånde et pust af forår. Vinden jog de grå skyer i rasende fart hen over himlen, - drejede rundt og piskede i de visne tagrør.
Små vandpytter lå urolige mellem tagrørene og blinkede op mod de rasende grå skyer. Fuglene fløj forskrækkede op med deres vemodige skrig.
Klukkende klaskede vandet ind over stenene og mod den brune træbro.
Gennem det klare vand sås små sandriller der gav en varm fornemmelse – en tanke om sommer. |
Forestille sig - med bare tæer føle rillerne af sandet. Siddende på træbroen og mærke solen og den blide vind.
Så langt borte mit drømmerige!
Kulden kan endnu få alt til at stivne. Is og sne kan fastlåse alt.
Og mens lyset langsomt vender tilbage og de rasende lavtryk kommer drønende ind over os, kan vi længes mod en verden som er fuld af sol.
Men ved den klukkende fjord og tagrørenes hvisken gemme den frysende sjæl i en drøm. |
|
|
|
DIGTE MALERIER UDSTILLINGER & REJSER |
|||
|
Medlem af DBF & Mariagerfjord Kunstrute |
|||
